På Skolebakken opstår der hver morgen og ud på dagen farlige trafiksituationer ved ”fodgængerovergangen” ved trappen og indkørslen til Børnehuset Strandhuse. Vejen ned til børnehuset er i dag ensporet med en vigeplads og en undernormeret p-plads. På grund af trafikmængden opstår der trængsel og trafikprop på parkeringspladsen medvirkende til kødannelse på vejen ned til børnehuset samt på Skolebakken.
Dette forårsager usikker færdsel for bløde trafikanter til og fra Børnehuset og Lyshøjskolen. Udover almindelige fodgængere benyttes stien og fodgængerovergangen på Skolebakken hovedsageligt af børn til og fra Lyshøjskolen, Spejderhytten, forældre med børn til Børnehuset og forældre til dagplejebørn de dage, hvor dagplejemødre benytter spejderhytten, børn og motionister til den lokale idrætsforening (NBSIF) samt unge til sportspladsen om eftermiddagen/aftenen og i weekenden.
Børnehuset Strandhuse har pr. 1. jan. 2024 en belægning på 115 børnehavebørn samt 12 vuggestuebørn. Inden for det sidste år er Børnehuset udvidet med de 12 vuggestuepladser. Der er i dag ca. 100 pige- og 100 drengespejdere tilknyttet Spejderhytten. Trafik- og parkeringsforholdene er ikke reguleret i samme takt.
Den ensporede vej og den trange parkeringsplads ved børnehuset samt den store trafikmængde gør, at der ofte parkeres i rabatten langs vejen samt i indkørslen til spejderhytten, som derved blokeres for gående, cykler og biler fra stien/spejderhytten. Desuden benyttes også den nærved liggende villavej på Kobbelskoven som p-plads./ Det er vanskeligt for ikke at sige svært umuligt at vende bilen ved børnehuset, når parkeringspladsen er fuld. Den lille parkeringsplads har ikke kapacitet til både medarbejdere og forældre.
Med andre ord tager de eksisterende forhold ikke højde for dagens trafik belastning hvilket betyder, at området i høj grad ikke lever op til en sikker vej for bløde trafikanter, børn og forældre til og fra institutionerne.
Der er derimod brug for gentænke området, således at der kan etableres sikre forhold for alle brugere af stier og veje. Se vores oplæg til Kolding kommune fra 23. december 2023 og deres svar nedenfor.
Kolding kommune har svaret positivt på problemstilligen og arbejder med sagen. Tænker det ind i budget 2025 forhandlinger.