I mange år har flere lokale initativer efterspurgt en omfartsvej nord om Nr. Bjert. Lokalrådet har siden etablering haft dette som en prioriteret sag. På baggrund af en udvidelse af boligområdet nord for Nr. Bjert, har Kolding kommune i januar 2019 besluttet at iværksætte konkrete undersøgelser for at anlægge en omfartsvej nord for byen. Det er et rigtigt godt tiltag for både borgere i Nr. Bjert og trafikkanter. Men miljøministeriet stoppede projektet idet man meneer at vejen skal skjules mere i landskabet. Kolding kommune mener dog ikke at det forsinker udførelsen særligt meget. Når det grønne lys kommer vil der gå ca. 3-4 år før vi kan køre på vejen.
Behovet for en omfartsvej har været oppe ved stort set alle lejligheder, og det er derfor glædeligt, at der nu med det nye ældrecenter og boligområde nord for Nr. Bjert bliver en realitet. Se skitsen nederst.
Som tiden er gået, er omfartsvejen blevet en større og større nødvendighed for lokalområdet. Siden 2000 har vi og beboere i forbindelse med drøftelsen om afvikling af trafikken fra Drejens og andre lokalplaner, gentagne gange påpeget behovet for en omfartsvej. Der er blevet mål trafik, talt, talt og talt.
Det er ingen hemmelighed, at diskussionerne til tider har været meget markante. Vores forudsigelser om den stigende trafikmængde, og den dermed forringede trafiksikkerhed for de bløde trafikanter som børn, unge og ældre, og de øgede støjgener, er i mellemtiden, som forventet, blevet bekræftet. Det bliver der nu gjort noget ved.
Den 11. januar 2019 vedtog økonomiudvalget at igangsætte en VVM-undersøgelse, der skal kortlægge de konkrete forhold, der skal tages hensyn til og anbefale hvor og hvordan den endelige vej kan anlægges.
Kolding kommune har besluttet projektet i 2022, men Miljøstyrelsen har i foråret 2023 forlangt ændring af projektet så linjeføringen skjules endnu mere i landskabet. Det forsinker projektet yderligere. Det er dog vores forståelse, at vi kan forvente at køre på den nye omfartsvej i 2026/28.
Lokalrådet vil naturligvis følge dette arbejde meget tæt for at medvirke til en så optimal placering og udformning af den endelige linjeføring som muligt.